Ulvhøj Økobrug inviterer til Økologisk Høstmarked

Ulvhøj Økobrug inviterer til Økologisk Høstmarked i weekenden d. 3.-4. september. Her kan man se og spørge ind til, hvordan de økologiske varer bliver produceret, se nogle af gårdens dyr, smage på råvarerne og efterfølgende gå på opdagelse i gårdbutikken.

 

Ulvhøj Økobrug er blevet godkendt som bevaringsbesætning for Jysk Kvæg og Sortbroget Landracesvin og begge dyregrupper går tæt på gården under Høstmarkedet.

 

Et nyt tiltag i 2016 er et udvidet samarbejde med vores lokale kollegaer og Horne Efterskole:

 

Horne Efterskole opdaterede deres kokkelinje horneFoodlab i sommeren 2016 og dette er første gang de unge kokkespirer åbner deres flyvende pop up køkken og lader markernes råvarer bestemme menuen. Eleverne fra horneFoodlab har været på besøg på gården og har fået en indsigt i Ulvhøjs drift og økologien i Danmark generelt. Eleverne har selv udviklet smage og retter igennem deres undervisning. Læs mere om horneFoodlab her: http://www.horne.dk/det-faglige/linjefag/hornefoodlab

 

horneFoodlab vil begge dage tilberede og uddele smagsprøver af lækkerier fremtryllet med råvarer fra Ulvhøj Økobrugs egne marker, æg fra Bøgebæk Økologi og hyben fra Busk Økologi.

Der er endvidere mulighed for at købe lette frokostretter, sødt og kaffe som kan nydes i teltet eller haven – køkkenet er åbent fra 11.00 til 16.00 begge dage. Det vil være muligt at købe gårdens grønsager samt okse, svine og lammekød fra gårdbutikken.

 

Begge dage vil ”Traktorfolket” være på stedet og såfremt vejret tillader det vil der blive høstet rug med selvbinder samt tærsket neg på gammeldags maner.

 

Som afslutning på Høstmarkedet 2016 vil der søndag kl. 15.00 være folkedansopvisning af folkedansere fra ” De muntre vendelboer”.

 

Såfremt der ønskes yderligere oplysninger står vi til rådighed på 3066 5508 (Bo Larsen, Ulvhøj Økobrug) eller 2613 0583 (Uffe Truelsen, Horne Foodlab)

 

 

 


Ugens kødpakke

Ugepakke

  • 500 g oksefars
  • Medister (min. 800 g)
  • 2 stk snitzler
  • 500 g svinesmåkød
  • 2 stk oksetykstegsbøf (ca 400 g)
  • 1 pk, lammechops (min. 300g)
  • 1 svinekamsteg (ca 1000 g)

 

 


Forår 2015

Foråret og påsken nærmer sig med hastige skridt og derfor er det tid for at bestille lam og diverse pålæg til påskebordet. Vi modtager gerne bestilling på 1/1 eller 1/2 lam samt enkeltudskæringer.
De lam, vi slagter nu, er opdrættet hos Erik Viktor Pedersen, Serritslevvej 171, 9700 Brønderslev og her er der mulighed for at komme til “Åbent hus” påskelørdag d. 4. april og her er vi også tilstede med smagsprøver af forskellige spegepølser og rullepølse, samtidig med at gårdbutikken er åben på Ulvhøj Øko-brug. Der er ca. 1 km imellem stederne.

Vi har diverse pålægsvarer samt svine- og oksekødsudskæringer samt fars.

Gårdbutikken er åben efter aftale og hver torsdag og efter påske vil der være mulighed for køb af fersk svinekød.

Med venlig hilsen

Ulvhøj Øko-brug


Høstmarked 2014

Traditionen tro afholder vi igen Økologisk Høstmarked d. 30. – 31. august 2014 kl. 10.00 – 16.00 på Ulvhøj Øko-brug.
På programsiden holder vi også fast i traditionerne og vi har igen i år besøg af Traktorfolket der kommer og høster og tærsker havre og der er kørt halm hjem til støelse i minibig, således at man kan nyde udsigten mv..
Der køres med hestevogn begge dage.
Derudover kommer Bodil Juul med sine malerier og Grete Mosbech med filtting mv.
Der er mulighed for at smage vores produkter og desuden kommer Busk Økologi med smagsprøver på økologisk marmelade. Der er også smagsprøver på økologisk øl fra Thisted Bryghus.
For børn og barnlige sjæle er der mulighed for bagning af snobrød og pandekager me dsaftevand samt ansigtsmaling. For voskne kan der købes kaffe og kage.
Der er partering af både gris og okse i løbet af weekenden og mulighed for kød af diverse kød/pålægsvarer samt grønsager.